Nyheder

Vaccination hund og kat – skal, skal ikke

Skrevet af d. nov 28, 2016 i Ikke kategoriseret

Har du også gået og tænkt på om det nu er nødvendigt at vaccinere hunden/katten hvert år?
Vi har undersøgt sagen, og konklusionen blev: Hvis hunden eller katten har de nødvendige antistoffer i blodet så skal den Ikke vaccineres!
Måden at teste for antistoffer gøres gennem en blodprøve som vi tilbyder her på klinikken enten separat eller i forbindelse med det årlige sundhedstjek. Dette vil vise os om din hund/kat behøver at blive vaccineret med kerne- vaccinerne det år. Herved undgås overvaccinering

Ring og hør mere om vaccinationsplanen for netop din hund og kat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs artiklen fra Hunden om hvordan vi her undersøger om det er tid til en vaccination: vaccination-eller-titertest-nu-er-der-frit-valg-hunden-okt-2

Artikel fra DR nyheder om overvaccinering016

Klippekort til negleklip

Skrevet af d. mar 27, 2014 i Ikke kategoriseret

Nu kan I få klippekort til negleklip. Få fem klip for 500,-, du sparer 50,- pr. gang.

Rævens dværgbændelorm

Skrevet af d. feb 14, 2014 i Ikke kategoriseret

Behandling af hunde mod rævens dværgbændelorm (Echinococcus multilocularis)

Hvorfor behandle?

Fødevarestyrelsen har i februar 2014 udsendt en anbefaling for behandling af hunde mod rævens dværgbændelorm. Anbefalingen går på at man i alle dele af landet bør behandle mod ormen hver 4. uge hvis hunden færdes frit i naturen.

Foreløbigt er ormen kun fundet i Jylland og primært Sønderjylland. Men da man er bekymret for at ormen kan sprede sig har man nu udstedt anbefaling om at behandle i hele landet.

 

Hvordan smitter parasitten?

Hunde smittes ved at spise små gnavere som er mellemværter.

Mennesker kan smittes, hvis de kommer i kontakt med ræve afføring. Man skal derfor sørge for at vaske hunden hvis den har været i kontakt med afføring fra ræv som kan sidde i pelsen på hunden.

 

Hvem skal behandles?

Fødevarestyrelsen anbefaler at man behandler hvis hunden færdes frit i naturen hvor den kan komme i kontakt med ræve eller spise små gnavere (mus etc).

Hundene skal behandles hver 4. uge for at forebygge at de kan overføre parasitten til mennesker.

 

Hvordan behandler man mod rævens dværgbændelorm?

Hunden skal have en ormekur der indeholder praziquantel. Der findes mange typer at ormekur der indeholder dette stof. Ormekur er receptpligtig, normalt skal dyrlægen derfor have konstateret orm hos dyret for at man må behandle efter gældende regler fra lægemiddelstyrelsen. Men i dette tilfælde hvor det er anbefalet at behandle forebyggende må man udskrive recept uden at have konstateret parasitten. (bek. 543 §28 stk 2.)

Du skal derfor kontakte dyrlæge hvis du skal behandle din hund med ormekur.

 

Hvad skal man ellers gøre?

Hunde der bruges til gravjagt bør vaskes efter jagt for at sikre at der ikke sidder æg i pelsen på hunden. Altså vask hunde der har været i kontakt med ræve eller ræve afføring.

Vask hænder inden du håndterer fødevarer hvis du har rørt ved din hund.

Undgå så vidt muligt at din hund spiser små gnavere.

 

Hvad er rævens dværgbændelorm?

Rævens dværgbændelorm er en meget lille parasit (1-3 mm) og man vil derfor ikke kunne se den med det blotte øje. Dværgbændelormen har en livscyklus hvor den lever i en mellemvært (typisk små gnavere) som bliver spist af hovedværter (f.eks. ræv).

 

Læs evt her om livscyklus

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Raevens-dvaergbaendelorm.aspx

Nedenstående link til er Fødevarestyrelsen om anbefalingen.

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv-2014/Sider/Foedevarestyrelsen-udvider-anbefalinger-om-ormebehandling-af-hunde.aspx

 

Kværke

Skrevet af d. jan 20, 2014 i Ikke kategoriseret

Der er opstået bekymringer hos hestefolket, fordi der er enkelte udbrud af kværke.

Sygdommen kværke skyldes bakterien streptococcus equi, subsp. equi.

I modsætning til virus, hvor smittespredningen sker gennem luften, således at virus kan spredes over mange hundrede km, spredes bakterier kun ved direkte kontakt, typisk imellem heste eller overført via mennesker.

Det betyder, at det er nemt at beskytte sin besætning mod kværke. Det handler bare om sund fornuft. Dvs. man besøger ikke en kværkeramt besætning og hvis man gør, så skifter man tøj inden man går i egen stald. Man rider heller ikke sammen med heste fra kværkeramte besætninger.

Som dyrlæger tager vi samme forholdsregler og har aldrig oplevet, at bringe smitten med ud til andres eller egne heste, på trods af en tæt kontakt med smitten, når vi behandler kværkeramte besætninger.

Der har gennem årene været diskussion om, hvorvidt man skal behandle kværkesyge heste. Her i praksis behandler vi altid heste hvis der er mistanke om kværke. Streptococcen er følsom overfor benzylpencillin procain, så det er “drug of choice”. Er hesten taget ud af konsum, må man selv efterbehandle og kan således holde udgifterne nede.

En hest med kværke er syg, den har typisk høj feber, tit over 40 grader c. Den er nedstemt, der er tykt gult næseflåd og der kan have hævede lymfekirtler, typisk i gulken. Ved en sen iværksat behandling øges risikoen for at der udvikles bylder, op til håndbold store, overalt i kroppen, dog typisk i gulk eller ganache.

Her i praksis har vi kun set en hest dø ifm. kværke. I dette tilfælde havde ejeren valgt at undlade behandling.

Har man hest i en kværkeramt besætning er det klogt, at tage dens temperatur dagligt. Første symptom er nemlig høj feber og således kan man starte behandlingen tidligt og dermed mindske sygdomsudviklingen.

 

Overgang til hestenes vinterfodring

Skrevet af d. nov 01, 2013 i Ikke kategoriseret

Hvert eneste år, når hestene overgår til vinterfodring, topper hyppigheden af kolik tilfælde. Derfor er det essentielt, at man som hesteejer prøver at forebygge dette.

Den gyldne grundregel for alle typer af foderskift er glidende overgang. Et foderskift bør gøres over minimum 1 uge, så hesten vænnes til det nye foder langsomt.

Eksempelvis skal heste som går på græs, vænnes gradvist til wrap i takt med at græsvæksten stopper. Når væksten stopper falder foderværdien, da især protein indholdet falder. Hestene vil signalere deres sult ved f.eks. at stå meget ved hegnet hvor de tigger efter mad eller hestene kaster sig over wrap, hvis de tilbydes. Er man for sent ude med tildelingen af ekstra foder kan det efterfølgende ses på hovene i de såkaldte ”foderringe”. Foderringe opstår når dannelsen af hoven ændres f.eks. påvirkes hov væksten ved foderskift.

Det er vigtigt at huske på at overgange til vinterfodring ofte medfører at hestene kommer mere på boks og derfor ikke bevæger sig så meget. Mindre fysisk aktivitet kan også være med til at øge tilfælde af forstoppelse. Dette gør sig især gældende hvis hestene får adgang til eller fodres med halm. Halm er sværere for hestene at fordøje end wrap og hestene foræder sig ofte i halmen.

Som dyrlæge oplever vi af uforklarlige årsager at tilse flere kolik tilfælde omkring pludselige vejrskifte. Det samme gør sig gældende omkring fuldmåne og måneskift. Vær derfor opmærksom på at foderskift samtidigt med disse kan give anledning til kolik.

God rabatordning på foder.

Skrevet af d. okt 29, 2013 i Ikke kategoriseret

Nu kan du, når du køber Hills foder hos os, få et  loyalitetskort. Det betyder at når du har købt 10 poser Hills,  Science Plan eller VetEssentials foder til enten hund eller kat og får den 11. pose gratis. 

Så husk at spørge efter et loyalitetskort næste gang du køber foder.

Reminder om sundhedstjek og eventuel vaccination… og hvad så??

Skrevet af d. okt 28, 2013 i Ikke kategoriseret

Når der kommer en reminder ind ad døren fra klinikken er det tid til årligt sundhedseftersyn, hvor vi tjekker at dit kæledyr er sundt og rask. I den forbindelse kan man overveje om kæledyret skal vaccineres.

For katteejere er reminderen en påmindelse om at deres katte skal vaccineres igen snart for at være dækket fuldt for de smitsomme sygdomme som kan ramme nemlig, kattesyge, katteinfluenza og chlamydia samt evt. smitsom leukæmi. Kattevacciner beskytter kun 1 år ad gangen og derfor bør man sørge for årlige vaccinationer for at sikre at katten ikke smittes af disse virus sygdomme.

For hundeejere er reminderen ikke helt så entydig. Hundenes vaccine er nemlig for nogle sygdommes vedkommende holdbare i mere end 1 år. Så derfor bør man overveje, hvilket smittepres hunden er udsat for, og om der er andre faktorer der kan være afgørende for om hunden trænger til en vaccination.

Hundenes vaccinations program består af flere dele, Kernevaccinerne og Tilvalgsvaccinerne.

For hvalpe og unghunde gælder at de skal vaccineres med kernevaccine 2 gange med 4 ugers mellemrum og igen når hunden er 1 år gammel.

For hunde over 1 år gælder følgende:

Kernevaccinerne beskytter hunden mod Parvovirus, Hundesyge og Leverbetændelse. Disse tre sygdomme kan være dødelige for hunden og det er derfor vigtigt at man husker at holde sin hund beskyttet mod disse sygdomme. Man bør vaccinere sin hund hvert 3. år mod disse sygdomme. Dette gælder uanset om hunden kommer meget ud blandt andre hunde eller er mest hjemme. Denne vaccine er påkrævet hvis man skal gå til træning med sin hund eller skal på udstilling.

Tilvalgsvaccinerne dækker over flere forskellige muligheder som man kan vælge for at sikre en yderligere beskyttelse af sin hund.

Rabies vaccination er et tilvalg for de hunde (og katte) der skal rejse udenlands. Hvis man skal krydse en landegrænse skal hunden vaccineres hvert 3. år mod Rabies. Vaccinationen skal indføres i hundens pas og det er derfor vigtigt at medbringe passet til vaccinationen. Rabies er en dødelig sygdom og mange steder i udlandet er sygdommen udbredt.

Kennelhoste vaccination gives til hunde, der kommer meget ud blandt andre hunde. Dette gælder f.eks. hunde der skal i pasning i pension, ud på træningspladser, på udstillinger eller bare kommer hvor der er mange hunde. Kennelhoste vaccinen beskytter 1 år. Kennelhosten er sædvanligvis ikke en dødelig sygdom men kan være meget generende for hunden.

Leptospirose vaccination vælges oftest til hunde der færdes meget i naturen. Jagthunde og gårdhunde vaccineres mod leptospirose, da de ofte komme i kontakt med brakvand og rotter der kan overføre smitten. Sygdommen er ganske alvorlig hvis hundene bliver smittet og i nogle tilfælde dødelig.

Hvis du er i tvivl om hvilken vaccineprogram der passer til din hund, så ring til os og få en snak om hvad der er bedst.

Lopper

Skrevet af d. mar 22, 2013 i Ikke kategoriseret

Hvordan kan jeg vide om mit kæledyr har fået lopper?

Typisk finder man ikke levende lopper på kæledyret, de er små og bevæger sig hurtigt rundt. Lopper kan bedst lide at være på dyr med pels, og derfor hopper de ikke så tit på mennesker.
Du kan undersøge dit dyr for lopper på flere måder. Hvis du har en tættekam, kan du rede pelsen over ryggen og lænden igennem et par gange. Så tager du den pels der hænger fast på kammen, og breder ud på et stykke fugtigt køkkenrulle. Hvis der er små sorte prikker, der opløses til større røde pletter på køkkenrullen, er det loppe ekskrementer, dermed har dit dyr lopper. Nogle gange kan man også fange levende lopper i tættekammen. Hvis man finder levende lopper, er det tegn på, at der er mange lopper på dyret og i omgivelserne.
Du kan også sætte et stykke lagen lærred eller andet lyst stof foran støvsugerslangen og så støvsuge kæledyrets soveplads. Stoffet fugtes med vand og man kigger igen efter sorte prikker der bliver til større røde pletter. Hvis dit kæledyr er allergisk overfor lopper, reagerer huden meget voldsomt på ganske få loppebid. Typisk vil der opstå sår pga. kløe og reaktion i huden, oftest på ryggen og hen over lænden. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at dyrlægen behandler med medicin for at dæmpe symptomerne på allergi, mens der behandles mod lopper.

Er det svært at udrydde lopper?
Når man finder lopper på et dyr, er det vigtigt at huske at op mod 95% af lopperne lever i omgivelserne. Behandling mod lopper skal derfor også sigte mod at få lopperne væk i huset. Vask tæpper og lign. ved 60 oC og støvsug grundigt. Lopper og deres larver og pupper kan overleve flere uger og nogle gange op til måneder i omgivelserne, og desuden lægger hver loppe 10-25 æg dagligt. De fleste lopper er kattelopper, men de kan leve både på katte OG hunde. En loppe kan blive til mange flere på kort tid og de kan være svære at få bugt med. Husk også at lopper kan smitte til andre dyr, hvis de ikke også behandles, så hvis du har flere kæledyr, skal alle dyrene behandles.

Hvordan behandler jeg mit kæledyr for lopper?
Der er flere muligheder for at behandle mod lopper. Hvilke muligheder der er for behandling afhænger af hvilket kæledyr dyr du har. Samtidigt skal du overveje, hvad der er lettest for dig, og hvilken behandling der passer til din familie.
Der findes blandt andet behandlinger med præparater man drypper i nakken på dyret, som holder ca. 4 uger. Der er også mulighed for at behandle med receptpligtig loppe halsbånd som holder i op til 6 måneder. Shampoo virker ofte kun kort tid og er derfor mindre effektivt at behandle lopper med. Der finder også andre midler til loppe behandling, så ring og få en snak med dyrlægen eller veterinærsygeplejersken.

Når du behandler, er det vigtigt at behandle til alle lopperne er væk både på dyret og i omgivelserne.

HUSK at sikre at det middel du vælger, er beregnet til det dyr du har. Bayvantic må ikke bruges til katte!!

Vil du læse mere om lopper kan du se videre her:

Kattelopper
Lopper

 

Hjerte/Lungeorm hos hund

Skrevet af d. feb 13, 2013 i Ikke kategoriseret

I nordsjælland ses der desværre flere og flere tilfælde af hjerte/lungeorm hos vores hunde. Det gør sig også gældende for de hunde, vi ser i klinikken her i Fredensborg. Derfor har vi valgt at sætte øget fokus på denne lidelse, i håb om at nedbringe smitten blandt vores kunders hunde.

Lungeorm

Cyklus
Lungeorm (Crenasoma Vulpis) også kaldet rævens lungeorm, er en orm der lever i lungevævet hos ræve og hunde. De voksne orm, også kaldet L5 larver, parrer sig, og der udklækkes L1 laver i lungerne. De hostes op i svælget, hvor hunden synker dem, og på vej ned igennem tarmkanalen udvikler L1 larverne sig til L2 larver. L2 larverne findes nu i afføringen, hvor de ikke kan smitte direkte til andre hunde eller ræve. Men derimod kan de smitte til mellemværten, som er havesnegle, vinbjergsnegle og skovsnegle. Sneglene optager L2 larverne, når de kravler på afføringen. Inde i sneglen udvikler L2 larverne sig til L3 larver. Når hunden eller ræven spiser sneglen, bliver de smittet med L3 larver, der kravler ud gennem hundens tarmvæg til leveren. Der bliver de via blodbanen transporteret til lungerne. Undervejs udvikler de sig til L4 og L5 larver. Når larverne når lungevævet, er de blevet kønsmodne og kan begynde at producere nye L1 larver, og ringen er sluttet.
Ca. 17 dage efter hunden er blevet smittet, kan man i afføringen finde L2 larverne.

Symptomer

De symptomer man ser hos hunden optræder typisk efter 1-2 mrd efter smitte. Symptomerne er lungebetændelse, leverskader pga. de vandrende larver, hoste, nedstemthed og let feber.

Hjerteorm

Cyklus
Hjerteorm (Angiostronulus Vasorum) lever i hundens og rævens hjerte og lungevæv. Hjerteormens livscyklus ligner lungeormens. De smittefarlige L3 larver findes i de samme snegle, men er også fundet i frøer. Der hvor hjerteormen adskiller sig fra lungeormen er i dens vandring fra tarmvæggen og tilbage til hjerte- og lungevævet. De vandrer først fra tarmen og til de lokale lymfeknuder i tarmen. Her udvikler de sig til L4 og L5 larver. De voksne orm vandrer nu til leveren, hvor de via en stor vene føres tilbage til hjertekamrene og videre til lungerne. Her kravler de ind i lungen og hostes atter op i svælget.

Symptomer
Symptomerne ved hjerteorm er mere alvorlige, da de forårsager større skader. Der kan ses lungebetændelse, blodpropper pga. orme i blodkarene, arvævsdannelse i lungerne, tør hoste og vejrtrækningsbesvær. Hunden bliver hurtigt træt selv ved små gåture. Nogle holder op med at spise og har deraf vægttab og enkelte gange, kan der også ses neurologiske symptomer.
Ved denne sygdom er der nogle af hundene, der dør inden for få uger, og andre får alvorlige problemer pga. de permanente skader, der er sket på hjerte og lungevæv.

Diagnose
Diagnosen stilles både for hjerte- og lungeorm ved at man afleverer 3 afføringsprøver til sin dyrlæge. Prøverne dyrkes i 24 timer, hvorefter man under mikroskop kan påvise L2 larver. Grunden til at man skal medbringe 3 afførringsprøver er, at L2 larverne ikke udskilles lige meget alle dage. Så for ikke at overse en mulig infektion, tager man prøver over 3 dage.
Infektionene behandles med en ormekur og ca. 1 mrd efter behandlingen gentager man undersøgelsen af afføringen.

Vores anbefalinger

Vi anbefaler alle hundeejere at få undersøgt deres hunde for hjerte/lungeorm min. 1 gang om året fx i forbindelse med det årlige sundhedseftersyn. Det gøres ved at medbringe 3 afføringsprøver opsamlet over 3 dage. Når man opsamler skal der bruges en mængde svarende cirka til en golfbold. Det er vigtigt at del af afføringen, som opsamles ikke har rørt jorden, så vi undgår forurening med jordnematoder, græs og blade. Afføringsprøven opbevares køligt.
Vi undersøger selv prøverne her på klinikken, og svaret har vi allerede dagen efter. Samtidig anbefaler vi, at alle hunde der hoster tjekkes for hjerte/lungeorm.

Udbredelse af hjerte/lungeorm i Danmark

Livscyklus